Olaf svenningsen holder oplæg om fundraising - The good grant proposal
Ph.D. i Geologi. Columbia University NY. i USA er det normalt indslag i uddannelsen at man tager ud og arbejder i ½ år i industrien. Ved at opbygge forskerstøttefunktion på SDU, fra 2009. Har etableret fra 1. Januar i år Syddansk forskerstøtte. Arbejder specifikt med ansøgninger og hvordan man søger penge.

The basics:
To forskellige funding kilder: 1) Basismidler fra Regeringer 2) Ekstern Funding.
1) Direkte fra ministeriet til universitetet. Bliver normalt allokeret på historiske niveauer, altså hvad man fik sidste år, således får man KU>AU>SDU. Basismidlerne skal bruges til infrastruktur, men også til supplemement for ekstern funding.
2) Fonde, firmaer, foreninger mm. leverer midlerne. Inkluderer kontrakter og donationer, donationer er en ekstremt stor ting i USA, i Danmark nærmest ikke set. Bruges sjældent på infrastruktur. Fordeles efter kvalitet, og/eller strategiske mål.

"Forskere i dag ansættes, men får ikke nogen penge til at udføre deres arbejde"

På SDU er bevillingerne fra eksterne kilder steget med 100 % siden 2005. tilsvarende er basismidlerne steget 10 %. 
Kilderne identificerer ofte sig selv ifht hvor langt et forskningsområde er imod industriel anvendelsesmulighed. 

I Dk finansieredes 62, 9 og 29 % af hhv industrien, udenlandske kilder og nationale kilder (Ministerier og landet egne fonde såsom Novofonden og lundbeckfonden). Industrien finansierer stort set kun sig selv, kun 1 % af de penge de brugte på forskning landede på offentlige institutioner. 

ResearchProfessional er et værktøj for SDU og OUH til at finde fonde at ansøge i forbindelse med et bestemt projekt. Researchprofessional.com -> Campus Access -> Find funding -> . Hvis man ønsker at benytte værktøjet anbefales det at oprette en bruger.
På siden kan man søge efter finansieringsmuligheder gennem kriterier, man kan gemme søgninger, finde kontaktinformationer, downloade deadlines til en kalender. Værktøjet inkluderer kun Fonde man kan søge fra DK. Hvis vejleder ikke kender systemet kommer de gerne ud og fortæller.
Hvis man har problemer med værktøjet kan man kontakte forskerhjælpskontoret eller Olaf Svenningsen direkte.

Path of the proposal - for Forskningsrådet:
1) Modtages
2) Sorteret, kontrolleret for formelle krav. ALLE KRAV SKAL OVERHOLDES, ligegyldigt hvor dumme de er.
3) Eksterne reviewers udpeges, hvis relevant.
4) Vurdering af potentielle interessekonflikter.
5) Peer review af ansøgningen
6) Orientering med ansøger, hvis ekstern review.
7) Rådsmedlemmer læser alle forslag indenfor 1-2 uger. Typisk 150-200 ansøgninger.
8) Hvert forslag præsenteres af en primær reviewer og 
9) Rangeres i prioritetrækkefølge.
10) Beslutning tages.

Succesraten ligger normalt mellem 8-25 %.

Key success factors:
1) Et godt projekt - Hvorfor skal vi undersøge det? Hvad undersøger vi? Hvorfor er dette problem/projekt vigtigt for denne kilde? Kend dine konkurrenter, hvem har gjort noget lignende, vis forskellene. Hvorfor skal forskningen foretages nu? Hvorfor Skal jeg (som person og som forskningsmiljø) lave dette arbejde.
2) Tidligere publikationer - primært i internationale peer-reviewed tidsskrifter.
3) Synlighed og netværk. Deltag i møder og konferencer, vær aktiv og tydelig.

Skriv dit forslag FOR revieweren, de skal evaluere mange forslag på kort tid, de er ikke eksperter i lige præcis dit felt, de er også mennesker.

Videnskabelig kvalitet. Har man en relation til et af medlemmerne af forskningsrådet.


Forskellen på en protokol og et "proposal":
En protokol er en metode, et proposal et salgsargument.

Standardformen på en ansøgning:
Titel
Intro
Hypotese
Baggrund
Arbejdsplan, metoder, organisation
Budget
Merit - CV, publikationsliste.

Introduktionen skal højst være en halv side lang. Skal opsummere hele projektet i få sætninger, skal fange opmærksomheden og interessen af læseren. Begynd med et kort og koncist statement om hvad der forventes at opnås ved studiet.

Baggrund skal vise at ansøgeren er bekendt med hvad der sker i forskningen lige nu, og meget vigtigt vise diverse videnshuller i den nuværende forskning. Hyppige fejl: For langt, for kedeligt, for specialiseret.

Projektplanen skal vise at projektet er realistisk og at der er en plan for gennemførslen af projektet.

CV'et skal vise at ansøgeren er i stand til at udføre forskningen, skriv kun det som er akademisk relevant, hvis du har været fraværende fra forskningsverdenen i en årrække, skriv hvad du har lavet. 

Budgettet skal give en ide om hvor mange penge projektet skal bruge og hvad de skal bruges til, angiv en budget retfærdiggørelse. Sørg for klar forbindelse mellem posterne og forskningen, justering for inflation. Store omkostninger er Løn, ferie, a-kasse osv. materialer, rejser. Det er ikke tilladt at ansøge om stoffer, alkohol, bestikkelse eller prostituerede. Sommetider er det heller ikke tilladt at ansøge om indirekte omkostninger som elektricitet, husleje, internet, bibliotek osv, problemet med dette er at disse udgifter ofte udgør en meget stor del af udgifterne i forbindelse af projektet, derfor tager universitetet et "overhead" af indkommende beløb (pt 14 %) for at dække disse udgifter.

Brug overskrifter med nummerering. Introduktionen skal kunne forstås af dødelige. Efterfølgende kan man snævre sig ind så kun Hades kan forstå det. 
Anvend positive udtryk, fx "may" kan skrives som "has the potential to". problem -> challenge. We believe -> We are confident that. We think -> our results indicate. Du må ALDRIG beklage dig eller give undskyldninger i ansøgningen. Design din forreste side flot, men uprængende.

Project details kan bruges som introduktion: 
Proponent 2 linjer
objektiv 3 linjer
Geografi 1 linje (ex Asia and Latian america)
Tid 1 linje (Phase I: 33 months)
Budgetstørrelse 1 linje (USD: 3.1888.921)

Q: Kan man søge forskellige private fonde om de samme midler uden at informere dem? Hvad hvis man får dem begge?
A: Ja, hvis du får begge bevillinger må du informere den ene fond om situationen, så kan de bare tage dem tilbage.

Q
A: Alle kan henvende sig, vi kommer gerne med almene råd. Vi er ved at opbygge et website, som hjælp til selvhjælp. Hjælpe yngre forskere med at komme igang.

Q: Hvis man skal finde eksterne fonde, hvor skal man så starte?
A: Researchprofessional.com eller hos Syddansk Forskerstøtte.