Arrangementer

Generalforsamling
Til den årlige generalforsamling har man som medlem mulighed for at forme foreningen. Det er en god mulighed for at møde andre med interesse for studenterforskning – og garanteret hyggelig stemning med kage og kaffe! Alle medlemmer kan stille op til bestyrelsen. Som bestyrelsesmedlem er man aktivt med til at planlægge arrangementer, og man bliver en del af en social og faglig gruppe på SUND. Alle medlemmer er meget velkommen til at komme med forslag til arrangementer eller foredrag – også uden at stille op til bestyrelsen.

Månedsmøde
Hver måned holder vi åbne bestyrelsesmøder. Det vil sige, at man er velkommen til at være med til møderne, hvis man ønsker at involvere sig i planlægningen af et eller flere arrangementer eller blot har spørgsmål omkring studenterforskning, f.eks. et prægraduat forskningsår. Månedsmøder afholdes hver første tirsdag i måneden, kl. 17.00, typisk i Winsløv Parken. Der oprettes hver måned et facebook event med info og dagsorden for det enkelte møde. Der er mulighed for fysisk fremmøde eller digital deltagelse på zoom, medmindre andet er meldt ud. Kom frisk!

Informationsmøde om prægraduat forskningsår
Hvert år afholder SSF et infomøde om prægraduat forskningsår og hvordan du kommer i gang! Ph.d.-skolen kommer og fortæller om de praktiske forhold og regler, man skal være opmærksom på. Der er også et personligt oplæg fra en tidligere eller nuværende prægraduatstuderende, som kan give gode råd og inspiration til andre.

Fang-en-Forsker
Forskere fra hele SUND og studerende har mulighed for at mødes og dette er derfor en oplagt mulighed for at skabe den første kontakt mellem vejleder og studerende, der gerne vil i gang med forskning. Arrangementet er opbygget ud fra konceptet hvor man går fra stand til stand, der giver mulighed for at høre mange forskellige oplæg og få en uformel snak med en række forskellige forskningsafdelinger. Der vil desuden være kage og kaffe til alle.

ForskerCup
SUND studerende der har lavet forskning har mulighed for at præsentere deres projekt foran et publikum af medstuderende og et dommerpanel, og dyste om hvem der kan lave den bedste præsentation. Dommerpanelet består af 3-4 habile forskere, der stemmer om hvilken præsentation der skal vinde ForskerCup. Præsentationerne varer i max 3 minutter, inspireret af DR2’s PhD-cup. Der er altid en god præmie på højkant til vinderen.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

*