Kom og hør mere om “vejen til forskning”, når SSF og MIT i samarbejde afholder dette spændende event. Vi vil fortælle om muligheder for forskning under studiet (bachelor og kandidat), om gode råd til at komme i gang og mere praktiske aspekter såsom fondansøgninger. Desuden kommer PhD-skolen og forskningsprofilen og fortæller nærmere om kandidatspeciale og prægraduat forskningsår. Se mere på Facebook her.
Kom til Generalforsamling d. 30 april!
SSF inviterer til generalforsamling, hvor der skal vælges ny bestyrelse. Alle kan stille op til den nye bestyrelse, både helt nye og gamle medlemmer og ikke-medlemmer af SSF. Man behøves ikke have erfaring for forskning. Udover at vælge ny bestyrelse, skal vi snakke om året der gik. Se mere på Facebook her.
Kom til Fang en Forsker d. 24/4 i Klinikbygningen, OUH
SSF inviterer til Fang-en-Forsker, hvor du kan komme og møde din kommende vejleder! Tag din læsemakker under armen og kom til dette spændende event, hvor du kan gå rundt til en masse stande og høre om de forskellige afdelingers muligheder for forskning for studerende.
Se mere på Facebook her.
Forskerbogen F23
Så er er dette års Forskerbog klar! Der er kommet rigtig mange spændende forskningsmuligheder for alle studernede på SUND. Husk, at man som studerende på SUND næsten altid har mulighed for at lave forskning med alle enheder, så fx kan folkesundhedsvidenskab-studerende sagtens samarbejde med enhederne på hospitalet, osv. Derudover, så bliver enhederne altid glade for interessen, så hvis du spotter et spændende projekt, så send endelig en mail afsted til de angivne kontaktpersoner.
Optagelser fra informationsmøder om prægraduat forskningsår
SSF har her i februar 2022 afholdt to informationsmøder om prægraduat forskningsår – ét målrettet hele SUND men fokuseret på psykologi, klinisk biomekanik og folkesundhedsvidenskab, og ét målrettet medicinstuderende, som skiller sig lidt ud fra de andre studier med forskningsprofilen. Find optagelserne under “Forskningsår” eller via links nedenfor.
Kritisk Artikellæsning
Optagelse fra “Kritisk Artikellæsning: Casper Falster Vs. Hydrogenvandet” er nu tilgængeligt her på siden!
Find den her:
Der meldes ud snarrest om yderligere oplæg og arrangementer
Artikellæsning: Casper Falster Vs Hydrogenvandet
Semestret er i gang igen og SSF inviterer til et gratis oplæg omkring kritisk men saglig artikellæsning d. 22 september, kl 17-19, WP 25. PhD-studerende og læge Casper Falster vil tage os med på en tur gennem artiklen “Drinking hydrogen water enhances endurance and relieves psychometric fatigue: a randomized, double-blind, placebo-controlled study”.
Casper Falster er aktuelt PhD-studerende ved Lungemedicinsk forskningsenhed ODIN ved SDU og har tidligere samarbejdet med sundhedsmytedræberen Morten Elsøe.
Se mere på vores facbook-begivenhed.
Ny bestyrelse 2021-2022
Ved generalforsamlingen i april blev der valgt ny bestyrelse, som nu består af:
- Christine Nielsen, formand
- Jon Habo, næstformand
- Asta Rasmussen, kasserer
- Ibtehal Al-Hashemi, sekretær
- Rasmus Rønberg, menigt bestyrelsesmedlem
- Sisse Rudkjøbing, menigt bestyrelsesmedlem
Vi ser frem til at videreføre noget af det gode arbejde og de idéer, som den tidligere bestyrelse har igangsat, og håber på at det bliver muligt at holde nogle af de fysiske arrangementer, som der tidligere har været i SSF.
Vi ser frem til et godt foreningsår!
De bedste hilsner,
Bestyrelsen for SSF.
Forskerscorebogen Forår 2021 er nu ude!
* Så er den nye udgave af SSFs Forsker scorebog endelig klar! *
Læs mere herunder
Nyt år, nyt fra bestyrelsen og (nye) tiltag
Efter generalforsamlingen i foreningsåret 2020 blev den nuværende bestyrelse etableret. Denne bestyrelse består af følgende SSF medlemmer:
- Maria Tækker, formand
- Julie Bjerrelund, næstformand
- Kathrine Stjernholm, kasserer
- Ulrik Monrad, kasserer-assistent
- Emma Burgdorf, sekretær
- Rasmus Rønberg, menigt bestyrelsesmedlem
- Asta Rasmussen, menigt bestyrelsesmedlem
- Freja Hansen, menigt bestyrelsesmedlem
- Jon Habo, suppleant
- Alexander, ekstern revisor
I de efterfølgende møder bestyrelsesmøder blev det besluttet at følgende tiltag er fokuspunkter for SSF:
- Videreførelsen af essentielle SSF arrangementer, såsom: Forskerdating, informationsmøder om selve foreningen samt informationsmøder/introaften om det prægraduate forskningsår.
- Ajourføring af denne hjemmesides indhold.
- Udbredelse af kendskab til SSF vha. sociale medier (facebook, instagram osv.) bl.a. til andre studier ved SUND fakultetet.
- Rekruttering af nye medlemmer ved bl.a. at sænke medlemsprisen til 0.- kr.
Givet den tid vi er i, har alle de arrangementer der normalt holdes i SSF regi ikke været mulige. Vi har derfor kræfterne i alternativer herunder: Forsker-scorebogen, digitale informationsmøder (fremtidige og allerede afholdte) samt etablering af en mere synlig tilstedeværelse på sociale medier.
Dette skriv er ment som en hurtig introduktion til nogle af de tiltag vi har arbejdet med og har haft fokus på i den seneste tid. Vi vil fremadrettet arbejde videre på at vores begivenheder kommer både nuværende og fremtidige medlemmer til gode, situationen taget i betragtning.
De bedste hilsner,
Bestyrelsen for SSF.